Maika
Først og fremmest tak for en endnu en dejlig oplevelse med 3D/4D scanning med vores lille prinsesse. Terminen var 10/5, men kejsersnittet blev planlagt til 30/4. Vores lille prinsesse Maika ville det dog anderledes og kom til verden kl. 04.02 onsdag d. 24/4 – så 16 dage før tid, og hjemmet lignede jeg ved ikke hvad, da vi var i fuld gang med at male alle rummene og manglede noget af køkken-alrummet, samt hele baggangen. Alligevel fik vi pakket hjertelydsbamsen ned midt om natten, og fik den med på sygehuset, så den var klar, og vi har ikke fortrudt at vi købte den. Vi har den altid med hvor hun skal sove (sengen og barnevognen/liften), således at bamsen sidder med et ben på hver side af hendes hoved. Derudover ligger hun så med en sutteklud/bamse eller et nussetæppe i armene. Til start var det bamsens ben der holdt sutten på plads, men i dag er det nussetæppet/suttekluden. Nu er hun en meget nem pige, så det er ikke hver gang det er nødvendigt at tænde den, men når det er, så indtræder virkningen af hendes egen lyd meget hurtigt, og hun falder hurtigt til ro. Vi har brugt den fra hun var helt spæd som du vil kunne se på det vedhæftede billede, hvor hun ikke er mere end ca. 36 timer gammel, og med det smil hun har på der, så blev hun hurtigt glad for den. Men allerede da hun lå på neonatal afdelingen (hun havde lidt med den ene lunge til start, men kom op på barselsgangen i løbet af 4-5 timer) brugte vi den til hende, så hun med det samme kunne vænne sig til den. Vi har imod al forventning ikke savnet at lyden kunne starte af sig selv, som Doodoo bamserne kan det, så det er jo positivt. En ting vi ikke havde tænkt over inden er, at hjertelydsbamsen faktisk har været ret væsentlig og vigtig, da hun er taget ved kejsersnit, samt ligget nogle timer på neonatal afdelingen, og derfor har været adskilt fra hendes mor. Der har bamsen kunnet give en for os uventet tryghed i den heldigvis korte periode, hvor hun ikke var sammen med enten Camilla eller mig, for hun kendte jo lyden. Om det har haft en indvirkning på at hun har smilet meget og været meget hurtig til at give respons når vi snakker til hende ved jeg ikke, men vi har i hvert fald en datter som er enormt meget smilende og glad, og som har taget både forældre og brødre med storm. Det sjove er faktisk at, selv om Oliver (den mindste af drengene) selv har haft en Doodoo bamse og været glad for lyden i den, så kan han ikke lide lyden fra hjertelydsbamsen ;0) Så Maika behøver ikke at være bange for at han tager den når den siger noget ;0) Med venlig hilsen Michael Linnebjerg